Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agüero og en stribe andre argentinske stjerner gør klar til landsholdsstop

22.06.2018 Kl. 14:29
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det argentinske landshold er i opløsning efter torsdagens 3-0-nederlag mod Kroatien.

Den sydamerikanske stormagt er maksimalt presset inden den sidste kamp i gruppe D, hvor Nigeria er modstanderen, og hvis det herefter bliver til et exit, er en række af landets bedste spillere klar til at stoppe på landsholdet.

Ifølge den engelske avis, the Mirror, har kilder tæt på den argentinske landsholdslejr givet udtryk for, at Lionel Messi og Sergio Agüero har tænkt sig at stoppe på landsholdet efter VM-slutrunden.

De to stjernespillere er dog ikke de eneste, som gør klar til at stoppe på landsholdet. Også Manchester Uniteds Marcos Rojo samt Ever Banega, Angel Di Maria, Javier Mascherano og muligvis Gonzalo Higuaín kan sige stop på landsholdet.

Sergio Agüero har været foretrukket fra start i de to første kampe for Argentina, men Manchester City-stjernen blev udskiftet efter 54 minutter mod Kroatien. Derimod spillede Marcos Rojo kun den første kamp, hvor han lagde op til Sergio Agüers scoring.

Tidligere har Lionel Messi været stoppet på landsholdet, men Barcelona-stjernen vendte efter en kort pause tilbage. Derfor kan det tænkes, at et stop for de forskellige spillere skal tages med forbehold.

Annonce