Agüero blev dobbelt målscorer i smal City-sejr
Manchester City har haltet en smule de seneste uger i Premier League og skulle derfor forsøge at komme tilbage på sporet mod Burnley i lørdagens tidlige kamp – og det kom de så!
Manchester City vandt 2-1 på udebane over Burnley i en kamp, hvor deres spil aldrig for alvor fungerede. To ægte angribermål fra Sergio Agüeros fod reddede dog Pep Guardiolas tropper.
Burnley fik en flot start på kampen. En lang bold fra målmand Paul Robinson, som tog et frispark på egen halvdel, endte med en dårlig clearing, som faldt ud til Dean Marney, der på imponerende vis flugtede bolden i mål.
Efter godt en halv times spil fik Manchester City udlignet efter et spilovertag. Målet kom dog ikke i åbent spil, men i stedet efter et hjørnespark, hvor Burnley eller burde kunne matche Manchester City. Efter lidt tilfældigheder endte bolden for fødderne af Sergio Agüero, som med en lang tå prikkede bolden indover stregen.
Det var ikke det eneste problem, som Burnley havde i første halvleg, da de måtte både målscoreren, Dean Marney, og Johann Gudmundsson med skader.
Kampbilledet var, som man havde forventet. Manchester City forsøgte sig med det pæne og polerede spil, som Josep Guardiola er kendt for at praktisere med sine hold. Burnley spillede derimod klassisk engelsk med lange bolde, som endte med dueller mellem forsvarsspillere og angribere.
Efter en times spil kom Sergio Agüero endnu engang på tavlen, da han et par meter fra mål endnu engang bare skulle prikke bolden indover stregen. Det skete efter et større klumpspil, hvor først Yaya Toure røg i gulvet i feltet, inden to Burnley spillere tacklede hinanden, da de forsøgte at clear bolden. Det gjorde, at Fernandinho kunne spille den ind i fødderne af Agüero fra baglinjen.
Manchester City holdt dog føringen hjem, og 2-1-sejren betyder, at holdet går op og tager førstepladsen i Premier League. En placering, der dog kan forsvinde senere i dag af både Liverpool og Chelsea.