Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agger: Van Dijk er hvad Liverpool har manglet

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.03.2019 Kl. 10:23
Den tidligere danske Liverpool-stjerne føler, at Van Dijks tilstedeværelse har ændret hele holdet.

Daniel Agger er ikke den første til at sige det, og han bliver nok heller ikke den sidste –  Virgil Van Dijk er en klassespiller, og hans indflydelse på ikke kun defensiven, men hele Liverpool-holdet er total.

Agger nåede selv at spille 232 kampe for The Reds, så han taler af erfaring, når han roser den hollandske klippe i midterforsvaret.

– Han har ikke kun ændret forsvaret, men hele holdet. Han er uden tvivl dét, Liverpool har manglet i de seneste sæsoner, siger Agger til Liverpool Echo.

– Han har ændret meget med sin tilstedeværelse, for han ligner en stærk leder, og han er en god fodboldspiller oveni, så det er en god kombination.

Men efter at have delt midterforsvaret med adskillige partnere såvel som målmænd, så ved Agger også godt, hvor vigtig manden mellem stængerne kan være for forsvarets kompakthed.

– Alisson på mål har også gjort holdet bedre og ændret mange ting. At have nogen på mål, man kan stole på, er utroligt vigtigt for forsvarerne også, siger Agger.

Annonce