Agger om Wilshere-skade
Daniel Agger forsvarer sin tackling på Jack Wilshere, som endte med at koste englænderen en længere pause.
Arsenal må klare sig uden Jack Wilshere de næste seks uger, efter en Daniel Agger-tackling på den unge midtbanespiller endte uheldigt. Arsenals titelchancer er ramt, men Wilsheres VM-chancer led også et slag.
Daniel Agger forsvarer tacklingen, som gav Wilshere en brækket fod.
– Det var fifty-fifty. Du er nød til at gå efter de tacklinger. Jeg gik efter bolden, og jeg synes, jeg fik den, men det gjorde dommeren ikke, siger danskeren, som Arsenal-manager Arsene Wenger angiveligt skulle have set sig sur på.
Den engelske landstræner, Roy Hodgson, er dog enig med Agger.
– Det var en ærlig tackling, men han tog et grimt slag. Det er meget ærgerligt for Jack og Arsenal, siger Hodgson.