Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agger erkender: Det ville jeg have elsket

30.12.2023 Kl. 10:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er ingen tvivl om, at Daniel Agger har en kæmpe stor status i Liverpool – ikke mindst hos fansene.

Men den tidligere danske midtstopper fik dog ikke den bedste afslutning på sit ophold i Liverpool efter ni sæsoner i klubben.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Daniel Agger og Brendan Rodgers ikke havde det bedste forhold til hinanden.

Danskeren har flere gange været ude at kritisere den tidligere Liverpool-manager for sin måde at være leder på.

Men Daniel Agger følger stadig med i det engelske, hvor det har været sjovt at se præstationerne og resultaterne under Jürgen Klopp, som han ville have elsket at spille under.

– Det har været fantastisk at følge, siger Daniel Agger til The Athletic og fortsætter:

– Jeg er en smule jaloux, fordi jeg ville gerne have været en del af sådan noget i Liverpool. Klopp er den type manager, jeg ville have elsket at spille for.

– Man får, hvad man ser. Der er ingen bullshit. Sådan har jeg altid foretrukket det.

– Jeg har altid arbejdet bedre, når jeg fik kritik fremfor positiv feedback. Hvis jeg fik kritik, var min attitude: “Nu skal jeg fandme vise dig, at du er forkert på den”. Hvis det er positivt, hvad skal jeg gøre det med?, lyder det fra Daniel Agger.

39-årige Daniel Agger står ikke længere i spidsen for HB Køge, men han fortæller i interviewet, at han stadig er interesseret i trænerrollen, men han kan finde det rette match.

Annonce