Agger erkender "åndssvagt" fokusområde
Der venter Danmark en stor opgave, når europamestrene fra Spanien står klar i Murcia på lørdag.
En kamp, hvor Danmark forventeligt skal finde deres absolut bedste spil frem, hvis de skal have et brugbart resultat med fra opgøret.
Det arbejdes der for tiden på i landsholdslejren, og her fortæller assistenttræner Daniel Agger om et af fokusområderne, der ifølge ham godt kan lyde lidt specielt.
Læs også: Perez undrer sig over dansker: Hvad er han egentlig god til?
– Jeg ved godt, at det lyder åndssvagt på det her niveau, men spillerne skal i virkelig overdrevet grad vise, at de gerne vil have bolden, lige meget hvor den er henne. De skal turde at have den og spille de afleveringer, der skal spilles, fortæller Agger til Tipsbladet.
Danmark kommer ind til opgøret med stor succes.
I seneste landsholdstermin blev det til to sejre ud af to mulige.
Læs også: DBU med vild udmelding
Her blev først Schweiz og siden Serbien sat på plads i Parken.
Det er Lars Knudsen, der er Danmarks cheftræner til kampen. Det er dog fortsat uvist, hvem der bliver den næste fastansatte landstræner for Danmark. Særligt ét navn tror en ekspert dog på.


















