Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agenten melder ud: Her er Klopps fremtidsplaner

Af Morten Bruun Jørgensen
21.02.2024 Kl. 14:20

Hvad skal Jürgen Klopp lave, når han stopper i Liverpool efter denne sæson?

Det spørgsmål er der mange, der har stillet efter tyskeren for en måneds tid siden meldte ud, at han tager afsked med Liverpool til sommer.

Efter Bayern München tidligere i dag oplyste, at Thomas Tuchel stopper i klubben til sommer, opstod der straks rygter om, at Klopp kunne tage over i den tyske storklub.

Det kan den tyske storklub dog hurtigt skyde en hvid pil efter. Nu fortæller Klopps agent nemlig om de umiddelbare fremtidsplaner i et interview med Sky Sports i Tyskland.

– Jürgen Klopp vil ikke træne en klub eller landshold i et år efter denne sæson. Det er der ikke blevet ændret på, siger Marc Kosicke.

Liverpool eller Bayern for Alonso? Bookmaker har en favorit

Da Liverpool annoncerede Klopps beslutning, stod det også klart, en den primære grund var, at tyskeren følte, at han var ved at løbe tør for energi.

Derfor overrasker det heller ikke nogen, at han ikke vil kaste sig ud i et nyt trænerjob umiddelbart efter sit stop i Liverpool.

Til sommer vil Klopp have stået i spidsen for Liverpool i ni sæsoner.

Imponerer: Han kan blive årets manager

Annonce