Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent til City-stjerne bekræfter: "Arsenal viser interesse"

Af Emil Plovgaard
11.05.2022 Kl. 11:58
Derudover er seks klubber interesseret, siger agenten.
Arsenal har været i forhandlinger angående et sommerskifte for Gabriel Jesus. Det bekræfter City-spillerens agent nu.
 
Jesus har endnu et år tilbage af sin kontrakt med Manchester City, men i sidste måned afviste han at udtale sig om sin fremtid. 
 
Nu er der dog nyt i sagen, for hans agent, Marcelo Pettinati, har onsdag fortalt om sin klients fremtid.
 
– Vi har haft samtaler med Arsenal vedrørende Gabriel Jesus. Vi kan godt lide projektet. Det er en mulighed, vi diskuterer. Der er seks øvrige klubber, som også viser interesse for Gabriel. Han er fokuseret på sine sidste kampe med Manchester City – vi vil se, siger agenten ifølge den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano.
 
Jesus har været City-spiller siden 2017, og et skifte til Arsenal kunne klæde parterne godt. Til sommer er både Alexandre Lacazette og Eddie Nketiah med stor sandsynlighed fortid hos The Gunners, og i januar mistede man Pierre-Emerick Aubameyang. Derfor er klubben på jagt efter en offensivspiller.
 
Det er blevet til 19 pladser i startopstillingen i indeværende Premier League-sæson for Gabriel Jesus, der har kvitteret med otte scoringer. 

Annonce