Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent slår fast: Spiller forlader Fulham efter sæsonen

Af Søren Nørgaard
24.03.2019 Kl. 18:04
Fulham skal ikke gøre sig mange forhåbninger om at hente argentinsk spiller på en permanent kontrakt.

Fulham hentede mange nye spiller forud for denne sæson. Spillere der skulle hjælpe oprykkerne med at blive i Premier League, når sæsonen var færdigspillet. Det er dog aldrig blevet den succes, som Fulham havde håbet på. Klubben har haft det svært, og mange af de nye spillere har ikke levet op til forventningerne.

Klubben er derfor placeret under nedrykningsstregen med 13 point op til redning. Derfor er flere af spillerne også ved at se realiteterne i øjnene, men har samtidig givet udtryk for, at de ikke har lyst til at spille Championship. En spiller som Ryan Babel kan således forlade Fulham kvit og frit, når hans aftale med klubben udløber til sommer, ligesom Andre Schurrle tidligere har udtalt, at han kontrakt kan annulleres ved nedrykning.

Luciano Vietto spiller ligeledes i Premier League-klubben på en lejeaftale fra Atletico Madrid, men her skal Fulham heller ikke gøre sig forhåbninger om at gøre skiftet permanent. Det slår spillerens agent fast overfor mediet Record.

– Vietto spiller i Fulham på lån, og klubben rykker med stor sandsynlig ned fra Premier League. Vietto tager derfor tilbage til Atletico Madrid, når sæsonen er færdigspillet, udtaler hans agent Sergio Mandrini.

Luciano Vietto har spillet 20 kampe i Premier League og bidraget med en scoring.

Annonce