Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent: Icardi er blevet sat til salg

10.07.2016 Kl. 14:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Siden sit skifte til Inter i 2013 har han scoret masser af mål for I Nerazzurri, og det har medført interesse fra de europæiske storklubber.

Han er bl.a. blevet kædet sammen med et skifte til Premier League med Arsenal og Tottenham som mulige bejlere. 

For en uge siden gik der rygter om, at Tottenham skulle være klar til at betale 335 millioner kroner for den argentinske angriber, og nu fortæller Mauro Icardis agent, som også er hans kone, at Inter har sat ham til salg.

– Af hvad jeg kan se, så har Inter sat Icardi til salg. Der er mange klubber, som har vist interesse. Vi vil evaluere situationen, siger agenten Wanda Nara og tilføjer:

– Mauro vil være ked af at forlade Inter, men vi har forståelse for klubbens økonomiske situation, og derfor kan de ikke holde på ham. Han har ingen frikøbsklausul i sin kontrakt, og vi håber, at Inter vil kræve en sum, som matcher markedsværdien.

Udover Arsenal og Tottenham er Mauro Icardi også blevet rygtet til Atletico Madrid.

 

Annonce