Agent: Evra har ikke taget en beslutning
Manchester United bliver konstant sat i forbindelse med Southamptons vidunderdreng Luke Shaw, som er udset som erstatning for Patrice Evra
Evra har nemlig kontraktudløb til sommer, og rygter går på, at United og Evra ikke forlænger samarbejdet med hinanden. Nu fortæller Evras agent dog, at beslutningen endnu ikke er taget.
– Situationen med Evra er simpel. Han er ved at finde ud af, hvad han vil, fortæller spillerens agent, Federico Pastorello, til Radio Kiss Kiss.
– Han elsker Manchester United efter ni år i klubben, så han vil snart mødes med dem og få situationen afklaret, siger han om veteranen, der har kontraktudløb til sommer.
Patrice Evra er ikke den eneste spiller med uvis fremtid på Old Trafford, da også Rio Ferdinand har kontraktudløb til sommer og har altså endnu ikke sat sin underskrift på en forlængelse.