Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent: Derfor faldt Manés valg på Liverpool

Af Mads Bye Marboe
26.02.2017 Kl. 17:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sadio Mané var en eftertragtet herre sidste sommer efter nogle gode år hos Southampton, men den hurtige kantspiller endte med at tage til Liverpool.

The Reds betalte £30 millioner for Mané, og senegaleserens agent, Björn Bezemer, har nu fortalt, hvorfor valget faldt på netop Liverpool.

– Det var det samme, da han forlod Salzburg. Vi ville tage skridtet til den rigtige klub på det rigtige tidspunkt, fortæller han til The Guardian og uddyber:

– Jeg kendte Jürgen Klopp fra Tyskland og tænkte, at han kunne være den rigtige mand til at udvikle ham efter Southampton. Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske, så det er lidt et gættearbejde.

– Vi forsøgte at finde ud af mere om Liverpool, inden han lagde sig fast på dem, og det er ikke kun manageren, men hele klubben, der er topprofessionel. Jeg synes, at det gik meget godt.

Sadio Mané er topscorer for Liverpool med 11 mål i denne sæson.

Annonce