Agent: Deportivo La Coruna vil have Lucas Perez tilbage
Arsenal-angriberen Lucas Perez er blevet skubbet endnu længere bag i køen efter købet af Alexandre Lacazette fra Lyon. Nu fortæller Perez' agent, Rodrigo Fernando Lovelle, at Deportivo La Coruna har sendt et tilbud til London-klubben for at få deres gamle angriber tilbage. Agenten fortæller at tilbuddet er betydeligt bedre end det beløb Sevilla betalte for Nolito i Manchester City.
– Deportivo gav et tilbud for en uge siden. Det er en permanent aftale som er mere værd end Nolitos skifte til Sevilla (£7.9 millioner, red.).
Men agentens talelyst stopper ikke her. Arsenal har nemlig givet nummer 9 til den nye frontmand Lacazette, men det har ikke vakt begejstring hos Lucas Perez.
Agenten fortæller at Lucas Perez er vred, trist og skuffet over ikke at blive spurgt, inden trøjenummeret videre.
Lovelle konstaterer også at det blev til mindre og mindre spilletid for hans klient Perez, selvom spanieren, ifølge agenten, spillede godt
– Han blev fortalt at han ville få mere spilletid. Lucas skrev under med Arsenal og var den gladeste person i verden og med en masse drømme at fuldføre. Hver gang han fik spilletid spillede han godt, men han fik færre og færre chancer.
Det kunne altså godt lade til at den spanske angriber snart er fortid i den engelske hovedstad.