Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent: De Bruyne kan slutte karrieren i USA

27.04.2018 Kl. 18:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kevin De Bruyne nyder for tiden stor succes i Manchester City, hvor han kontrakt til 2023, men belgieren er muligvis ikke at finde i klubben resten af karrieren. 

I stedet kan han meget vel slutte karrieren i et helt andet land. Det fortæller hans agent, Patrick De Koster, i det belgiske TV-program MNM: 

– I øjeblikket er han meget glad for at være i Manchester City. Hvad fremtiden bringer for Kevin? Jeg forestiller mig, at han ender i Los Angeles. 

Store navne som David Beckham, Steven Gerrard, Frank Lampard og Zlatan Ibrahimovic har alle taget turen til den amerikanske liga, MLS, i deres karrieres efterår, og skal man tro De Bruynes agent, kan han meget vel gå i deres fodspor. 

De Bruyne har været en af Premier Leagues bedste spillere i denne sæson, og han var da også længe favorit til at snuppe titlen som årets spiller, der som bekendt blev vundet af Liverpools Mohamed Salah. Belgieren kan dog glæde sig over, at Manchester City allerede har sikret sig Premier League-trofæet samt vundet Carabao Cuppen. 

Annonce