Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent bekræfter markant melding om Enzo Fernández

09.04.2026 Kl. 19:08

Bølgerne har gået ekstremt højt bag murene på Stamford Bridge. Efter uger med iskold luft, offentlige afstraffelser og rygter om et sensationelt skifte til Real Madrid, træder Enzo Fernández’ bagland nu frem. Men midt i “fredsaftalen” gemmer der sig en advarsel, som ledelsen i Chelsea ikke kan ignorere.

Det startede som en gnist i en landsholdspause og udviklede sig til en regulær transfer-brand. Den argentinske verdensmester Enzo Fernández satte sindene i kog hos Chelsea-fansene, da han åbent flirtede med tanken om at trække i den hvide Real Madrid-trøje.

Reaktionen fra Chelseas manager, Liam Rosenior, var prompte og nådesløs: Stjernen blev smidt af holdet.

“En urimelig straf”

Straffen har været til at tage og føle på. Enzo Fernández blev udeladt af FA Cup-opgøret mod Port Vale, og nu bekræftes det, at han også må se til fra tribunen, når Chelsea brager sammen med Manchester City i weekendens gigantopgør.

Agenten Javier Pastore lægger ikke skjul på, at lejren omkring Fernández fandt konsekvensen for hård:

– Efter vores mening var der tale om en urimelig straf. Vi har forklaret klubben, at han sagde det uden ondsindede tanker, men han har naturligvis undskyldt til alle – fra holdkammerater til sportsdirektøren, lyder det fra Pastore i et interview med Top Mercato.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Chelsea har indledt en sag mod spilleren.
Foto: IMAGO

Selvom Javier Pastore nu forsøger at gyde olie på vandene og erklærer, at parterne har “sluttet fred”, gemmer der sig en slet skjult trussel i mørket. Agenten gør det nemlig klart, at freden kun varer så længe, som Chelsea er villige til at åbne pengepungen.

Hvis ikke klubben præsenterer en kontraktforlængelse, der afspejler argentinerens status som en af verdens bedste, er Pastore og Fernández klar til at “udforske alternative løsninger”. Med andre ord: Real Madrid spøger stadig i baggrunden.

“Han skal stadig lære”

Agenten forsøger nu at tegne et billede af en ung spiller, der begik en dum fejl, snarere end en stjerne, der forsøger at tvinge sig væk:

– Han er kun 25 år. Han er stadig ung og skal lære ting. Vi forklarede ham, at selvom han ikke gjorde noget galt i sin tankegang, så skulle han ikke have sagt det højt. Vi er på samme bølgelængde med Chelsea nu, og vi lavede fred i går, bedyrer Pastore.

LÆS OGSÅ: Fodboldekspert går amok over Liverpool-stjerne: Det er pinligt at se på, kamp efter kamp

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce