Agent bekræfter interesse fra Arsenal og Tottenham i fransk midtbanespiller
53 kampe spillede Morgan Sanson i den forgangne sæson.
Det skyldes, at han først måtte gennem kvalifikationen til Europa League med Marseille, og efterfølgende endte den franske klub med at nå hele vejen til finalen, hvor Atlético Madrid dog viste sig at være for stærk en modstander. Samtidig har midtbanespilleren været fast mand i Ligue 1 og spillet et par pokalkampe.
Dermed franskmanden formentlig på en velfortjent sommerferie i øjeblikket, mens nogle af hans landsmænd forbereder sig til VM-slutrunden. Skridtet op til A-landsholdet har han endnu ikke taget, og han må nøjes med at stå noteret for 10 U21-landskampe – indtil videre.
Der er dog ingen tvivl om, at den 24-årige midtbanespiller i løbet af de næste år vil være en mulighed for det franske landshold, hvis han fortsætter med at udvikle sig, og den udvikling kan måske ske i Premier League.
For der er interesse fra to topklubber i den bedste engelske række. Det bekræfter Michael Manuello i et interview med Foot Mercato.
– Chelsea vil ikke gå længere. De kigger på andre ting. Tottenham kigger på Morgan – meget endda. Arsenal kigger også på ham, men jeg ved ikke, hvad Unai Emery vil, siger Morgan Sansons agent.
Den centrale midtbanespiller tog i januar 2017 skridtet fra Montpellier til Marseille, og det har været en stor succes. Nu kan Premier League muligvis blive næste skridt for franskmanden.