Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent: Andreas Christensen skifter til januar hvis spilletiden udebliver

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.10.2018 Kl. 10:35
I et interview med TV3 afslører Andreas Christensens far og agent, at danskeren vil forsøge at skifte fra Chelsea til januar, hvis ikke der snart falder spilletid af til den unge dansker.

Får Andreas Christensen ikke spilletid inden jul, har danskeren i sinde at anmode Chelsea om en transfer til januar.

Det fortæller hans far og agent, Sten Christensen, i et interview med TV3 Sport.

– Hvis ikke situationen ændrer sig omkring jul, vil vi planlægge en snak med Chelsea og sige;"Okay, hvad kan vi gøre for Andreas? Kan vi få et klubskifte til ham?"  siger faderen i interviewet.

Under Maurizio Sarri har danskeren mistet sin plads i startopstillingen, hvor David Luiz er blevet foretrukket frem for danskeren og Gary Cahill.

Tidligere har Andreas Christensen tilbragt to succesfulde sæsoner på leje for Borussia Mönchengladbach, men ifølge hans far og agent er et nyt lejeophold ikke en mulighed længere.

– For mig kan et lån ikke betale sig igen. Det er enten Chelsea, eller også må han skifte klub. Jeg synes ikke, et lån er den bedste løsning for Andreas, så det er enten eller, fortæller Sten Christensen.

–  Jeg er overbevist om, at vi vil forsøge at skaffe Andreas et skifte til vinter, hvis han stadig ikke får spilletid – omkring jul – ellers bliver der nødt til at ske noget. 

Annonce