Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent: Ajax-tysker har afvist Swansea

Af Mads Bye Marboe
19.01.2018 Kl. 15:32
Amin Younes fra Ajax har, efter sin agents eget udsagn, takket nej til et tilbud fra Swansea.

24-årige Amin Younes er de seneste dage blevet sat i forbindelse med Swansea, som kæmper en hård kamp i bunden af Premier League.

Tyskerens kontrakt med Ajax udløber til sommer, men hans agent, Nicola Innocentin, afviser, at klienten er på vej til det walisiske.

– Ajax modtog et tilbud på 10 millioner euro, indleder Innocentin over for De Telegraaf og uddyber:

– Men set ud fra et sportsligt perspektiv er Swansea ikke en klub, som Amin ønsker at tage til.

Innocentin fortæller, at Younes i stedet har masser af tilbud fra andre klubber rundt omkring i Europa – blandt andet en anden Premier League-klub.

– Chancen for at en ny mulighed opstår inden den 1. februar er stor. Jeg er blevet kontaktet af Zenit St. Petersburg, Inter, Watford, Sevilla og Napoli, men Amin er ikke enig med nogen af dem. Napoli er heller ikke kommet med et konkret tilbud til hverken Ajax eller Amin.

Younes har spillet for Ajax siden 2015, hvor han kom til fra Gladbach.

Annonce