Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agbonlahor stopper som Villa-anfører

Af Søren Nørgaard
28.04.2016 Kl. 14:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gabriel Agbonlahor har i denne sæson båret anførerbindet hos Aston Villa, som i næste sæson skal spille i The Championship. Den engelske angriber har ellers været igennem en turbulent sæson med skader og problemer udenfor banen, som har kostet ham intern karantæne fra holdet. 

Torsdag har den 29-årige angriber lagt et billede på sin facebook-profil, hvor han offentliggøre, at han ikke længere er anfører i klubben, som han har spillet for i hele sin seniorkarriere, ligesom han undskylder for sin opførsel gennem den seneste tid:

– Jeg vil gerne starte med at underskylde overfor Aston Villas fans for min opførsel de seneste par uger, især i en tid, som har været hård for klubben. Jeg træder tilbage som anfører i klubben med øjeblikkelig virkning, fordi jeg ikke fortjener det. Det har været en stor ære for mig, og det gør ondt at miste det, skriver Gabriel Agbonlahor på sin Instagram-profil. 

Den tidligere engelske landsholdsspiller erkender samtidig, at hans præstationer i denne sæson har været under niveau, men forsikrer klubbens fans, at han vil give alt for klubben i fremtiden:

– Jeg har spillet 16 år i Aston Villa og har haft mange mindeværdige kampe. Min passion og jubel særligt i de lokale kampe viser min loyalitet til Aston Villa. Jeg beder derfor klubbens fans om tilgivelse, da jeg lider, selvom medierne måske har skrevet noget andet. Jeg erkender, at min sæson ikke har været godkendt, men jeg vil arbejde hårdt for at hjælpe klubben. Up The Villa, Villa Till I Die!, slutter Gabriel Agbonlahor. 

Annonce