Afviste Serie A: United-stjerne vil til Saudi-Arabien
Manchester United-midtbanespilleren Casemiro afviste i vinterens transfervindue et skifte til italienske AS Roma.
Det skriver engelske The Times.
LÆS OGSÅ: Christian Eriksen opfordres til fantastisk klubskifte
Den brasilianske landsholdsspiller er røget ud i kulden under Rúben Amorim, som i november overtog roret hos De Røde Djævle.
Her har han været ubenyttet indskifter i 10 ud af 13 opgør, og Amorim har derved gjort det mere end klart, at brasilianeren ikke fremgår som en del af hans fremtidige planer for klubbens førstehold.
Portugiseren har også offentligt udtalt sig om Casemiros chancer for førsteholdsfodbold, der ligger på et meget ringe sted, eftersom Amorim har bedyret, at han både mangler intensitet og fysik til den spillestil, der nu regerer på Old Trafford.
I stedet for et skifte til Serie A, ønsker Casemiro sig et skifte til den saudiske Pro League, hvor nogle af verdens rigeste klubber befinder sig.
Der kan sågar blive tale om en lønforhøjelse til trods for, at brasilianeren hos Manchester United hæver 3,1 million kroner om ugen.
Casemiro har i store træk været ustabil med hensyn til præstationerne det seneste halvandets års tid, og på det seneste er unge Toby Collyer blevet foretrukket før ham.
De sportslige ambitioner synes at være væk hos Casemiro. Men med hans trofæskab in mente – der bugner som følge af opholdet hos Real Madrid – er det da også fuldt forståeligt, at brasilianeren nu blot tænker på at forsørge næste generation og generationen efter.
Al-Nassr er tidligere blevet meldt interesseret i Casemiro, men i vinterens transfervindue valgte klubben i stedet at forstærke offensiven via købet af Jhon Duran fra Aston Villa.
Manchester United håber at kunne få omkring 180 millioner kroner for Casemiro til sommer, hvor der resterer et enkelt år af hans kontrakt med klubben.
















