Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afviste Liverpool og Manchester United: PL-profil vil til Barcelona

Af Jeppe Augustsen
29.09.2022 Kl. 17:24
Ruben Neves afviste angiveligt tilbud fra Liverpool og Manchester United i sommer.

Ruben Neves har en klar plan for, hvad der skal ske med karrieren næste sommer.

Den spanske avis, Sport, melder i dag, at den portugisiske midtbanespiller har sat sig for at skifte til Barcelona i 2023.

Barcelona viste stor interesse i sommer, men af flere årsager kunne de ikke gennemføre et skifte. De havde bl.a. andre positioner med højere prioritet og havde ikke ressourcer nok til at købe ham. 

Ifølge avisen tog både Liverpool og Mancehster United kontakt til Jorge Mendes, som er Ruben Neves' agent, i løbet af sommerens transfervindue, men han viste ikke den store vilje til at forhandle med de to Premier League-giganter, fordi han er opsat på et skifte til Barcelona.

Næste sommer vil han have et år tilbage af sin kontrakt med Wolverhampton, og derfor øjner Barcelona et røverkøb med den 25-årige midtbanespiller.

Sport melder også, at det gode forhold mellem Wolverhampton og Barcelona vil betyde, at en handel er endnu mere sandsynlig.

Annonce