Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afviste Liverpool og brød grædende sammen

Af Morten Jørgensen
08.05.2025 Kl. 10:27

Det er ikke alle, der reagerer på samme måde, når de forlader en klub, men for en tidligere Liverpool-spiller var det en hård omgang. 

Det er den 38-årige spanier Adrián, som nu fortæller om sin afsked med Liverpool i et interview med The Athletic

Han forlod den engelske storklub sidste sommer efter fem år, hvor han primært var reservemålmand. Ikke desto mindre havde klubben efterladt et stort indtryk hos ham. 

– Jeg græd, da jeg forlod Liverpool. Jeg fik ikke en chance for at sige ordentligt farvel til fansene, så jeg måtte lave en video på mine sociale medier. Jeg var hjemme med min familie, og jeg brød sammen efterfølgende. 

– Jeg havde ondt af mine børn, fordi de havde brugt hele deres liv i Storbritannien. Jeg havde fem vidunderlige sæsoner der, og jeg vandt alle trofæer på nær Champions League. 

– Den ene side af mit hjerte sagde: ”Kom nu, jeg elsker Liverpool, jeg elsker de lokale.” Det var svært at sige nej til Liverpool. Det er et svært sted at forlade, for man føler sig elsker af alle, men beslutningen handlede om mig og min familie. 

– Jeg havde en samtale med Richard Hughes (Liverpools sportsdirektør, red.), og de forsøgte at overtale mig til at blive, men jeg sagde, at det rigtige for mig var at skifte, fortæller Adrián. 

Han vendte herefter tilbage til sin tidligere klub Real Betis, som han i aften kan være med til at spille i Conference League-finalen. 

Italienske Fiorentina er modstanderen klokken 21.00 i aften i et opgør, der kan ses på Disney+. 

Her kan du læse om, at Liverpool har tilbudt en kontrakt til en stjernespiller.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce