Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afviste Arsenal i sommer: De jagter ham igen

11.01.2024 Kl. 10:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal planlægger at vende tilbage til Real Sociedads Martin Zubimendi.

Det skriver den catalanske sportsavis Sport.

Zubimendi afviste ellers angiveligt netop The Gunners i sommer, men Mikel Arteta og kompagni har tilsyneladende ikke givet op.

Klubben fra det nordlige London er således fortsat inde i billedet til at hente den spanske landsholdspiller, der efter sigende har en frikøbsklausul på 434 millioner kroner.

Det ventes, at denne frikøbsklausul enten bliver aktiveret denne vinter eller til sommer på grund af, at der er mange klubber, som viser interesse for ham.

Det er Arsenal, der fører i kampen. Men Zubimendis næste klub besluttes nok snarere af spilleren selv end Real Sociedad, der, som følge af klausulen, ikke kan påvirke processen.

Den 24-årige Zubimendi er ikke den eneste midtbanespiller, Arsenal for nylig er blevet sat i forbindelse med.

Evertons Amadou Onana og Douglas Luiz fra Aston Villa er to af de spillere, klubben jævnligt kædes sammen med på rygtebasis.

Selv tyder det på, at Zubimendi har de store ambitioner om at forlade baskerlandet foreløbigt.

– Jeg har aldrig planlagt at forlade Real Sociedad. Det har jeg altid sagt. Jeg elsker livet her, herhjemme, jeg er så glad her.

– Værdierne i klubben stemmer overens med mine, så jeg føler mig godt tilpas, og jeg har altid sagt, at jeg er meget glad her.

– Rygter, rygter, rygter. Jeg har fortalt min manager, at jeg ikke ønsker at høre noget om det. Især om vinteren.

– At forlade Real Sociedad midt i den sæson, vi har gang i, ville være ulogisk. Jeg er meget glad her, slår Zubimendi fast i et interview med Sport.

Læs flere nyheder om Arsenal her.

Annonce