Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afvist: Tysk storklub forsøgte at signe Manchester Uniteds største talent

17.04.2020 Kl. 09:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Borussia Dortmund var blandt de første Bundesliga-klubber til at indse, hvor stort et potentiale der er i at signe unge engelske talenter –  hvilket Jadon Sancho til dato er det bedste eksempel på.

Måske derfor forsøgte den tyske storklub også at forhøre sig om muligheden for at signe Manchester United-stortalentet Mason Greenwood sidste sommer.

Det skriver ESPN denne fredag.

Det er velkendt, at The Red Devils har haft stor interesse i at signe Jadon Sancho siden sidste sommer, og under forhandlingerne skulle Dortmund have forhørt sig om muligheden for at signe Greenwood i retur.

Afvisningen fra Manchester United skulle dog have været prompte, og den 18-årige angriber har sidenhen forlænget sin kontrakt med klubben og står noteret for 12 mål i denne sæson.

Derfor kommer Greenwood under ingen omstændigheder til at indgå som en brik i forhandlingerne om Jadon Sancho i næste transfervindue, skriver ESPN.

 

Annonce