Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afvist prompte af agent: Barcelona ville hente van Dijk

Af Jeppe Augustsen
12.07.2019 Kl. 09:02
Barcelona forsøgte forgæves at få kontakt med Virgil van Dijks agent.

Virgil van Dijk har taget sig selv og Liverpool til et nyt niveau efter sit skifte i januarvinduet i 2018.

Den hollandske forsvarsspiller har udviklet sig til at være en af de bedste forsvarsspillere i verden og er i øjeblikket favorit til at vinde næste års Ballon d'Or.

Derfor ville Virgil van Dijk være en stor signing, hvis det kunne lykkes en klub at lokke ham væk fra Liverpool, men det er ganske enkelt umuligt på nuværende tidspunkt.

Daily Mirror-journalisten John Cross beretter i dag, at Barcelona tog fat i hollænderens lejr og forhørte sig omkring et muligt skifte, men den spanske klub blev afvist prompte.

– Man skal ikke forvente, at det sker lige foreløbig, men Barcelona lavede en forespørgsel om Virgil van Dijk kunne blive fristet af at forlade Liverpool, skriver John Cross i sin klumme.

– Men de blev hurtigt afvist af hollænderens repræsentanter. De ville ikke engang tage det videre, beretter journalisten.

Ifølge ESPN har Virgil van Dijk meddelt Liverpool, at han ønsker at forlænge med Merseyside-klubben.

Annonce