Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afvist: Celtic takker nej til stort bud på Matt O'Riley

Af Emil Plovgaard
25.01.2024 Kl. 16:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Celtic-manager Brendan Rodgers fortæller, at klubben har afvist et bud på den danske landsholdspiller Matt O’Riley.

Det skriver BBC Sport.

Der faldt for nylig et bud fra Atlético Madrid om en lejeaftale med købsobligation.

Ifølge BBC Sport var buddet op til 175 millioner kroner værd.

– Der var et tilbud, men Matt er en spiller, vi ikke ønsker at miste, og han kommer ikke til at forlade os i januar.

– Det er et godt bevis på, hvad han og klubben kan gøre for en spiller. Han har fået sin første landskamp i denne sæson, og Atlético Madrid er en stor klub i europæisk fodbold.

– Men han er en stor del af, hvad vi gør. Han har været en nydelse at arbejde sammen med, og jeg havde en god samtale med Matt torsdag morgen, og han er en spiller, som også er hos os i anden halvdel af sæsonen, siger Rodgers.

Tidligere har der været beretninger om, at Celtic pønser på, at Matt O’Riley skal blive klubbens næste rekordsalg. Det kræver derfor en overgangssum på mere end 215 millioner kroner.

23-årige O’Riley har scoret 10 mål og leveret lige så mange oplæg for Glasgowklubben i indeværende sæson.

Atlético Madrid ligger nummer fire i La Liga, hvor der er 11 point op til det sensationelle førerhold fra Girona.

Matt O’Riley har spillet én A-landskamp for Danmark, og den faldt i forbindelse med EM-kvalifikationskampen på udebane mod Nordirland 20. november sidste år.

Følg med i Transfer Live her.

Annonce