Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftalen er på plads: Leicester nærmer sig første sommersigning

Af Morten Bruun Jørgensen
25.06.2019 Kl. 14:48
Leicester er ved at få fingrene i en meget alsidig englænder, som har imponeret i den forgangne sæson.

De fleste klubber i Premier League har efterhånden hentet mindst én ny spiller til klubben denne sommer, men det er endnu ikke tilfældet for Leicester. Inden længe kan der dog blive lavet om på det.

Leicester er således nået til enighed med Luton Town om en pris for James Justin, der måske endda allerede kan nå at slutte sig til truppen, når forberedelserne frem mod næste sæson begynder i næste uge.

Det skriver Leicester Mercury i dag.

For at par uger siden gik rygterne på, at prisen ville nå helt op i £12 millioner, men ifølge lokalavisen er det ikke tilfældet. Derimod er prisen formentlig under halvdelen af det beløb, om end der kan være en del bonusser inkluderet i aftalen.

James Justin er kommet igennem Luton Towns akademi, og han er gået fra at være central midtbanespiller til højre back, inden han nu primært spiller venstre back. Han er samlet set noteret for 114 kampe for klubben.

I den forgangne sæson blev englænderen valgt til en plads på Årets Hold i League One.

Annonce