Aftalen er ændret: United fordobler næsten prisen på Lingard
Jesse Lingard har været god for West Ham, men indirekte har den 28-årige midtbanespiller også være god for Manchester United, for De Røde Djævle øjner mere guld efter englænderens flotte form de seneste måneder.
I januar gjorde Manchester United det ellers klart, at de var villige til at sælge Lingard permanent for omkring £20 millioner. Men sidenhen har J-Lingz scoret fem mål og leveret tre assists i syv kampe for The Irons, hvilket gjorde Lingard fortjent til en plads på det engelske landshold under sidste landskampspause.
Manchester United føler nu også bare, at de fortjener mere end £20 millioner. Ifølge The Sun er prisen nu næsten fordoblet på ganske få måneder, så på sin vis er det uheld i held for West Ham, at Lingard har været så god.
For jo dyrere han bliver, desto sværere har klubben ved at signe ham permanent, hvilket fortsat er Londonklubbens intention.