Aftale var på plads: Nu er United-transfer brudt sammen
Manchester United er på vej til at hente 23-årige Senne Lammens på transfervinduets åbningsdag.
Den belgiske målmand skifter efter alt at dømme til klubben fra Royal Antwerpen.
Han er i første omgang udset til at skulle spille andenviolin hos De Røde Djævle.
Tidligere på sommeren gik klubben fra Old Trafford gik glip af en større handel.
For selvom en aftale var på plads med argentinske Emiliano Martinez, besluttede klubben sig for at gå væk fra en aftale, skriver lokalavisen Manchester Evening News.
United forespurgte om en lejeaftale, men det blev afvist af Aston Villa.
Dermed måtte United finde andre muligheder, inden transfervinduet lukkede, og det har man formået i form af Lammens.
Martinez, der vandt VM med Argentina i 2022, var ellers ikke med, da Aston Villa søndag tabte med 3-0 til Crystal Palace.
Fra klubbens cheftræner, Unai Emery, lød det, at Martinez ikke var fokuseret nok til at kunne spille.
Men det bliver altså ikke en transfer for argentineren i denne ombæring, og Rúben Amorim og United håber i stedet, at man ser rigtigt med denne handel, hvor Lammens på sigt kan blive førstevalg mellem stængerne.
Måske kan belgieren allerede få debut på søndag, når der venter et vaskeægte lokalopgør mod Manchester City på Etihad Stadium.
Nu er der nyt om OB og Christian Eriksen. Læs mere her.


















