Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftale på plads: Sesko skifter for 523 millioner

Af Emil Plovgaard
24.07.2025 Kl. 20:03

Newcastle meldes interesseret i Benjamin Sesko fra RB Leipzig, efter at Alexander Isak tidligere torsdag gjorde det klart, at han ønsker at forlade klubben.

Det bekræfter både Fabrizio Romano og David Ornstein nu.

Selvom Newcastle ikke vil af med Alexander Isak, er svenskeren ikke rejst med klubben til Asien, og spørgsmålet er, om det er værd at beholde en utilfreds spiller i truppen.

På det sociale medie X skriver Romano, at Newcastle holder øje med Sesko-situationen, nu hvor Isak håber at forlade klubben.

Den velansete journalist skriver, at klubben holder sig opdateret om de mulige omkostninger i forbindelse med en handel, mens man samtidig arbejder på at hente Yoane Wissa fra Brentford.

Sesko ventes at forlade RB Leipzig denne sommer, og Romano fortæller desuden, at der er en gentleman-aftale på plads, som gør, at han kan skifte for 523 millioner kroner denne sommer.

Det er dog et beløb, der kun er gældende for få klubber, som Sesko finder særlige, skriver Romano videre.

At miste Isak vil være et stort slag for Newcastle, men Sesko har trods sin unge alder – 22 år – allerede nu bevist, at han ved, hvordan man få netmaskerne til at blafre.

Samtidig er der mulighed for en god handel, da Sesko altså tilsyneladende kan købes fri for omtrent halvdelen af, hvad klubben kan skyde Isak af sted for.

Liverpool risikerer Isak-fiasko i sidste øjeblik

Seneste nyt

Annonce
Annonce