Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftale på plads: Romano med ny United-opdatering

18.03.2026 Kl. 07:26

Manchester United forventer pengeregn fra spillersalg, som kan hjælpe på klubbens egne transferplaner i sommerens transfervindue.

United har især til hensigt at forstærke midtbanen, hvor man som minimum vil hente to nye spillere. Casemiro forlader klubben på en fri transfer, når hans kontrakt udløber efter sæsonen, mens Manuel Ugarte kan blive solgt, efter at der var interesse i januar.

Artiklen fortsætter efter billledet.

Michael Carricks første tid som cheftræner for Manchester United bliver alt andet end passiv. Nu er en stor stjerne på vej.
Foto: IMAGO

Uanset hvem klubbens nye, permanente træner bliver, så vil United også gerne forstærke sig i offensiven med tilføjelsen af en alsidig offensivspiller, der også kan spille på venstre kant. Der er også interesse for at hente en venstre back.

Der er meget, der skal gøres til sommer, og derfor kan der også komme flere afgange af nøglespillere.

Napoli har forpligtet sig til at gøre danske Rasmus Højlunds aftale med klubben permanent, såfremt klubben kvalificerer sig til Champions League, og han optræder i tilstrækkeligt med kampe, mens Barcelona har mulighed for at hente Marcus Rashford, når hans sæsonlange lejeaftale til sommer udløber.

United forventer, at begge spillere forlader klubben til sommer, og at man ligeledes kan tjene en fin skilling på en videresalgsklausul, der er at finde i Mason Greenwoods kontrakt.

– Manchester United forbereder sig på at modtage vigtige penge forud for sommerens transfervindue, lyder det fra Romano i en ny opdatering på hans YouTube-kanal.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Marcus Rashford er færdig med sit lejemål i Aston Villa, hvor karrieren blev kickstartet igen. Nu reagerer United-kantspilleren.
Foto: IMAGO

– Rasmus Højlund skifter til Napoli på en permanent transfer. Et lejegebyr på seks millioner euro blev betalt i august 2025, og nu skal der betales yderligere 44 millioner euro, så Manchester United modtager i alt 50 millioner euro.

– Og så er der Marcus Rashford. Der er en aftale på plads mellem Rashford og Barcelona om en permanent transfer, men nu afhænger det af Barca og Man United. Barcelona ønsker at forhandle købsoptionen på 30 millioner euro. Manchester United er meget klar i mælet: 30 millioner euro eller intet, så de håber at kunne få 30 millioner euro for Rashford. I alt regner klubben med 80 millioner euro for både Højlund og Rashford i de økonomiske beregninger.

– Lad os heller ikke sove på, at Manchester United har en heftig videresalgsklausul på Mason Greenwood. Han kan være et interessant navn på markedet til sommer, vurderer Romano.

Hansi Flick går på pension efter Barcelona-job. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce