Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftale på plads: Luis Diaz sælges for 597 millioner

Af Alexander Walther Petersen
08.07.2025 Kl. 10:18

Luis Diaz kan være på vej til at forlade de engelske mestre fra Liverpool i sommerens transfervindue.

Den lynhurtige kantspiller er genstand for intens transferspekulation, og et potentielt sommerskifte lurer for den colombianske profil.

Selvom den 28-årige har afsluttet sin hidtil bedste sæson for The Reds med imponerende 25 målbidrag, er hans situation på Anfield ret så usikker.

En afgørende faktor er også Diaz’ nuværende løn på ‘kun’ 487.000 kroner om ugen, hvilket betragtes som stærkt underbetalt for en spiller af hans kaliber.

Med blot to år tilbage af kontrakten og ingen ny aftale i sigte, er et skifte sandsynligt.

Nu er der afgørende nyt i den sag.

Tidligere har Luis Diaz angiveligt presset på for et skifte til FC Barcelona og har udelukket andre destinationer.

The Reds har i samme moment afvist indledende bud fra både den catalanske storklub og Bayern München, idet de officielt har fastholdt, at Diaz ikke er til salg.

Men nu melder den tyske avis BILD, at den 28-årige Liverpool-spiller har opnået enighed med Bayern München om de personlige vilkår.

Den tidligere FC Porto-stjerne forventes at koste i omegnen af 597 millioner kroner, hvilket er godt og vel 200 millioner kroner højere end Liverpools indkøbspris i vinteren 2022.

Samtidigt forlyder det, at Rasmus Højlund forlader Manchester United.

Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER

Seneste nyt

Annonce
Annonce