Aftale på plads: Liverpool på vej med vanvidshandel
De engelske mestre fra Liverpool har allerede købt Jeremie Frimpong i Leverkusen, men Arne Slot og kompagni fortsætter deres transfertogt.
22-årige Florian Wirtz fra Leverkusen er nemlig ligeledes på trapperne til at blive præsenteret.
De seneste meldinger går således på, at Liverpool har landet en aftale med den tyske offensivstjerne, der bliver sommerens anden markante signing for de engelske mestre. Den tekniskbegavede spiller kommer til at blive en rekorddyr handel, der ender i et beløb over en milliard.
Lørdag morgen skriver veloplyste Fabrizio Romano desuden, at Wirtz vil rejse til Beatles-byen inden længe, hvor lægetjekket skal klares. Derefter kan kontrakten officielt blive underskrevet.
I mellemtiden er Milos Kerkez fra Bournemouth en transfer, der bliver arbejdet intenst på at få lukket, men The Reds har ingen intentioner om at stoppe her.
Ifølge Football Insider har Liverpool set sig varme på en tidligere Everton-stjerne, som de gerne vil have fingrene i. Sådan lyder meldingen fra chefkorrespondenten Pete O’Rourke.
Det vedrører 24-årige Anthony Gordon, der er på kontrakt i Newcastle.
– Anthony Gordon var meget tæt på at skifte til Liverpool sidste sommer, da Newcastle blev tvunget til at sælge nogle spillere på grund af PSR-reglerne.
– Liverpool har holdt øje med Gordon og er fortsat interesserede i ham. Newcastle ønsker ideelt set ikke at miste ham, da han er en nøglefigur på Eddie Howes hold.
– Han underskrev en langtidskontrakt i oktober sidste år efter al den spekulation om hans fremtid, så for at overbevise Newcastle om at sælge ville man se på £75-80 millioner, meddeler O’Rourke.
Det er dermed i underkanten af 700 millioner kroner, som en handel af kantspilleren kan løbe op i.
Der er fuld gang i transfervinduet – du kan få hele overblikket herunder:
















