Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftale på plads: Liverpool i chok – ny Isak-deadline presser klubben

Af Emil Plovgaard
17.08.2025 Kl. 11:53

Liverpool har angiveligt sat en deadline for, hvornår klubben skal være i mål med købet af Alexander Isak fra Newcastle.

The Reds har længe luret på den svenske landsholdsspiller. Selv har svenskeren tydeliggjort for sin nuværende arbejdsgiver, at han ønsker et skifte væk fra klubben.

Han har siden fået sparket af Eddie Howe, der helt har udeladt ham fra truppen. Isak var således ikke en del af den Newcastle-trup, der lørdag spillede 0-0 mod Aston Villa. Tidligere på sommeren blev der budt i underkanten af en milliard kroner på ham fra Liverpools side.

Da der endnu ikke har været de store fremskridt i forbindelse med handlen, har Liverpool nu udpeget en ny deadline, der skal sørge for at presse skiftet igennem.

Ifølge journalisten Sacha Tavolieri har Liverpool fortalt Newcastle, at hvis en aftale ikke er på  plads i næste uge, så vil klubben bevæge sig videre til andre transfermål.

Situationen kan imidlertid blive ret spændstig i Newcastle, for Alexander Isak har gjort det klart, at han uanset hvad ikke vil spille for klubben igen. Uanset om en transfer falder på plads eller ej. Det skriver talkSPORT.

Aftale på plads

Samtidig arbejder klubben på en separat aftale med henblik på at hente Marc Guehi.

Der er allerede en aftale på plads på spillersiden, kan den normalt velinformerede transferjournalisten Fabrizio Romano fortælle.

– Hvad angår Liverpool, så arbejder de stadig på Marc Guehi. Der er stadig en samtale i gang med Crystal Palace og en samtale i gang med spillerens lejr, for aftalen med spilleren er godkendt, så vidt jeg hører det.

– Vi afventer stadig og ser, hvad der sker i forhandlingerne mellem klubberne. Men Marc Guehi ønsker at skifte til Liverpool. Hvis ikke nu, så kommer det til at ske i fremtiden, siger den italienske transferjournalist på sin egen YouTube-kanal.

Andetsteds er det kommet frem, at Manchester United er nået til enighed om en ny transfer. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce