Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftale på plads: Han bliver landstræner

24.01.2025 Kl. 10:06
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Det belgiske fodboldforbund har fredag annonceret, at 60-årige Rudi Garcia bliver ny landstræner efter fyringen af Domenico Tedesco.

Fodboldforbundet meddelte i samme ombæring, at man vil introducere den tidligere Napoli-, Lyon- og Roma-træner til pressen ved et pressemøde senere fredag.

LÆS OGSÅ: Bruno Fernandes i chokskifte?

Det sker helt officielt klokken 13 dansk tid, hvor han præsenteres side om side med Elisabet Gunnarsdottir, der bliver ansat som landstræner for Belgiens kvindelandshold.

Det belgiske medie Sporza mente ellers, at den tidligere West Ham-boss Julen Lopetegui var favorit til jobbet, ligesom danske Kasper Hjulmand og Arsenal-legenden Thierry Henry på et tidspunkt blev bragt i spil til jobbet.

Garcia, der desuden har stået i spidsen for Al-Nassr fra Saudi-Arabien og Marseille, får til opgave at rette op på resultaterne hos De Røde Djævle efter en undervældende EM-slutrunde i Tyskland.

Belgien fyrede i sidste uge Tedesco som landstræner efter en tidlig exit fra EM, ligesom der også var leveret skuffende præstationer ved efterårets Nations League-kampagne.

Garcias seneste job i trænerverdenen var en fem måneder periode hos Napoli i 2023, der dog forløb uden succes. 

Franskmanden oparbejdede sig et ry med sit ophold hos franske Lille i perioden fra 2008 til 2013. Her vandt han det franske mesterskab i 2011 og stod for udviklingen af Eden Hazard, der siden fik en glorværdig karriere.

Belgien sparker kvalifikationen til VM-slutrunden i gang med en rejse til Nordmakedonien til juni. I samme kvalifikation venter opgør mod Kasakhstan, Wales og Liechtenstein.

Den tidligere landstræner Tedesco blev ansat i februar 2023, hvor han afløste Roberto Martinez og fik her til opgave at bygge et nyt ophold efter det, som blev kaldt en gylden generation.

Belgien skal møde Ukraine i en nedryknings-playoff i Nations League den 20. marts.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce