Aftale på plads: Gianluigi Donnarumma til engelsk storklub
Efter fire år i den franske hovedstad er det nu sikkert, at Gianluigi Donnarumma forlader Paris Saint-Germain.
Den italienske landsholdsstjerne har været en af holdets bærende kræfter, men nu ønsker han nye udfordringer i en anden liga.
Donnarummas ønske om at skifte klub er angiveligt en direkte konsekvens af PSG’s nyindkøb af den unge franske keeper Lucas Chevalier, hvilket har skabt en ny målmandssituation i den franske gigantklub.
Tirsdag aften delte PSG-målmanden et længere skriv, hvor han meldte sit farvel. Her lød det blandt andet, at han ønskede at slutte af med en sidste afskedskamp på Parc des Princes.
Flere storklubber har vist interesse i Donnarumma. De seneste forlydender indikerer dog, at Manchester United har droppet alle planer om den store keeper.
Det har en anden engelsk storklub dog ikke gjort.
Ifølge flere kilder er Gianluigi Donnarumma og Manchester City allerede blevet enige om de personlige vilkår, og en officiel annoncering kan være på trapperne.
Det meddeler den store franske avis L’Equipe (via Football Italia).
Derfor kan den 26-årige Donnarumma, der regnes for at være en af verdens bedste målmænd, snart kalde sig Premier League-spiller.
Der er ingen meldinger om, hvad han koster. Men med en kontrakt frem til 2026 med PSG in mente, så bliver det ikke en gratis omgang for Pep Guardiola og kompagni.
Nu forlyder det, at Alexander Isak forlader Newcastle. Læs mere lige her.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















