Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aftale bekræftet: Cristiano Ronaldo skriver under med denne klub

Af Emil Plovgaard
25.06.2025 Kl. 19:36

Cristiano Ronaldo har indgået en ny aftale med Al-Nassr, der holder ham i Saudi-Arabien helt frem til sommeren 2027. 

Det bekræfter transferjournalisten Fabrizio Romano, som oplyser, at kontrakten er på plads, mens de sidste detaljer og dokumenter nu finpudses.

Aftalen er endnu et stort rygstød til Saudi Pro League, hvor Ronaldo med sit navn, niveau og kommercielle værdi fortsat er den største stjerne.

Den portugisiske legende, der netop er fyldt 40 år, sluttede sæsonen som topscorer i ligaen for andet år i træk med imponerende 25 mål.

Cristiano Ronaldo har – med rette – store tanker om sig selv, og det gjorde han også for nylig opmærksom på i et interview.

Han sagde blandt andet:

– Jeg tror, jeg er den mest komplette spiller, der har eksisteret. Jeg kan alt i fodbold – hovedspil, frispark, venstre fod. Jeg er hurtig og stærk.

Der har tidligere været rygter om, at brasilianske Botafogo var interesseret i at hente Ronaldo inden VM for klubhold, især efter han antydede, at han måske ville forlade Al-Nassr, da klubben ikke opfyldte hans ambitioner.

På sociale medier skrev Ronaldo for nylig kryptisk: 

– Dette kapitel er slut. Historien? Den skrives stadig. Taknemmelig overfor alle.

Med den nye aftale sætter Ronaldo dog punktum for alle spekulationer om et muligt skifte – og bekræfter samtidig, at han har tænkt sig at blive ved toppen lidt endnu.

Cristiano Ronaldo har været en fremtrædende profil i Saudi-Arabien siden sit skifte til Al-Nassr fra Manchester United i 2022.

Andetsteds forlyder det, at Christian Nørgaard nu skal til lægetjek. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce