Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afstemning: Hvem har Premier Leagues bedste fronttrio?

01.08.2019 Kl. 21:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Vi går en spændende Premier League-sæson i møde, og især bliver det spændende at følge topholdenes offensive profiler, for dem er der en hel del af.

Efter Arsenals køb af Nicolas Pépé er der blevet spekuleret i, hvilken Premier League-klub der har den mest potente fronttrio. Derfor kigger vi nu lidt nærmere på udvalget.

Manchester City
De engelske mestre har hovedsageligt benyttet sig af Raheem Sterling, Sergio Agüero og Bernardo Silva som de tre forreste spillere på holdet, og de var hver især blandt Premier Leagues bedste spillere i sidste sæson, og de har gennem længere tid bevist deres værd på den øverste hylde.

Liverpool
Hos Liverpool snakkes der ofte om de tre tenorer i form af Sadio Mané, Roberto Firmino og Mohamed Salah. De har spillet sammen i et par sæsoner, og de lader til at supplere hinanden helt forrygende. I sidste sæson delte Sadio Mané og Mohamed Salah sågar topscorerværdigheden i Premier League med Pierre-Emerick Aubameyang.

Chelsea
Mens det for de to førnævnte klubber står relativt klart, hvem der er de foretrukne i en fronttrio, er det lidt mere uvist hos the Blues. Eden Hazard er væk, og både Pedro og Willian risikerer at skulle se mange kampe fra bænken. Derudover er det også et åbent spørgsmål, om det bliver Michy Batshuayi, Olivier Giroud eller Tammy Abraham, der skal spille i angrebet. Vi skyder på, at den ideelle fronttrio hos Chelsea består af Christian Pulisic, Tammy Abraham og Callum Hudson-Odoi.

Tottenham
Der bliver også vekslet ganske meget på holdet hos Tottenham, og det synes kun sikkert, at i hvert fald Harry Kane indgår i fronttrioen, men det må også formodes, at Heung-Min Son også får en plads i startopstillingen uge efter uge. Den sidste plads blandt de tre forreste går nok enten til Dele Alli eller Lucas Moura, mens Christian Eriksen får en plads lidt længere tilbage på banen.

Arsenal
Der mangler hverken fart eller mål i offensiven hos the Gunners til den kommende sæson. Med ankomsten af Nicolas Pépé er der lagt op til, at Unai Emery kan bruge ham sammen med Alexandre Lacazette og Pierre-Emerick Aubameyang, der allerede har fundet ind i et forrygende samarbejde i London-klubben. Det har potentiale til at blive rigtig godt.

Manchester United
Så længe Paulo Dybala – eller en anden ny angriber – ikke er præsenteret i klubben, må vi tage udgangspunkt i de spillere, der allerede er i Manchester United. Her ligner det en masse spilletid til især Anthony Martial og Marcus Rashford, hvoraf sidstnævnte ligner en spiller, Ole Gunnar Solskjær tror rigtig meget på. Hvem der indtager højrekanten i den ideelle startopstilling er uvist, men kampen står formentlig mellem Jesse Lingard og Daniel James.

Herunder kan du give din mening til kende:

 

Annonce