Afsløring: United har kontaktet tysk stjerne
Bayern München-stjernen Aleksandar Pavlovic tiltrækker sig interesse fra en række storklubber i Europa, herunder Manchester United.
I det kommende transfervindue ventes De Røde Djævle at være på udkig efter midtbanespillere, og i den forbindelse har man rettet blikket mod Bayern München.
Ifølge den store tyske avis Sport Bild, har klubben allerede taget kontakt til Pavlovic’ repræsentanter, og man virker meget opsat på at lokke spilleren til klubben.
United hentede lørdag en væsentlig 2-0-sejr over oprykkerne fra Sunderland, som kan være med til at lægge en dæmper på spekulationerne om Rúben Amorims fremtid.
Manchester United mangler intensitet på midtbanen
Der mangler dog stadig noget intensitet på midtbanen, hvor Bruno Fernandes er blevet skubbet ned i en mere dybtliggende rolle. Hverken Casemiro, Manuel Ugarte eller Kobbie Mainoo har endnu bevist, at man kan begå sig på et stabilt niveau gennem en længere periode.
Aleksandar Pavlovic blev født i München, og han har spillet for klubben, siden han blev en del af akademiet tilbage i 2011.
I 2023/24-sæsonen brød han igennem på klubbens førstehold. Det var i en tid, hvor Thomas Tuchel var cheftræner for førsteholdet, og i alt blev det til 22 optrædener for den tyske storklub, som i den sæson endte som nummer to i den tyske Bundesliga, kun overgået af Bayer Leverkusen.

Fra reserve til stjerne
Den 21-årige defensive midtbanespiller har hurtigt udviklet sig fra en marginalspiller til en regulær stjerne på mandskabet, og i den forgangne sæson, hvor Bayern München genvandt det tyske mesterskab, blev det til 33 optrædener på tværs af samtlige turneringer.
I denne sæson er det indtil videre blevet til otte kampe, hvor han også har scoret i kampen mod HSV.
Foruden Manchester United, lurer også Paris Saint-Germain, Juventus og ærkerivalerne fra Manchester City på Pavlovic.
Rúben Amorim sendte lørdag Manchester Uniteds stjerner en klar besked om døden. Læs mere her.
Vild udmelding fra Amorim: United-stjernerne fik klar besked
Rúben Amorim bad sine spillere om at bevise, at de står bag ham, da Manchester United lørdag mødte Sunderland på Old Trafford.
Mål fra Mason Mount og Benjamin Sesko gjorde, at United snuppede en tiltrængt sejr på 2-0 og dermed gav den portugisiske boss et pusterum inden landskampspausen.
– Vi er nødt til at vise det med handlinger. Jeg ved, at de ønsker at gøre det bedste, og jeg ved, at de ikke ønsker at skifte træner hele tiden.
-Men som jeg sagde tidligere på ugen, at hellige sig til træningen betyder, at man er klar til at dø.
– Sommetider, når vi kigger på vores hold, så ved jeg med sikkerhed, at vi kan gøre det bedre i sidste ende. Vi er nødt til at vise det på banen, ikke bare på hjemmebane, men også på udebane, siger Amorim efter kampen ifølge Daily Mail.
Kan Manchester United vinde to i træk under Rúben Amorim?
Det var tredje sejr i træk for Manchester United på Old Trafford, men de seneste to sejre blev fulgt op med smertefulde nederlag på udebane mod Manchester City og Brentford.
Næste kamp, som venter efter landskampsperioden, er et opgør mod Liverpool på Anfield.
Amorim har ikke vundet to kampe i træk i Premier League, siden han overtog roret fra Erik ten Hag i det sene efterår i 2024.
Ros til debutanten
I kampen mod Sunderland gav Amorim debut til den belgiske målmand Senne Lammens, der leverede en fin præstation. Portugiseren advarer dog sin nye keeper om, at tilværelsen langt fra altid vil være lige så smertefri:
– Det er bare én kamp, og han er nødt til at arbejde og blive forberedt på, at hos vores klub er tingene virkelig svære. Men han gjorde det godt, og han var komfortabel undervejs i kampen. Det er et virkelig godt tegn, konstaterer Amorim.
Andetsteds er det kommet frem, at en chokerende beslutning fra Arne Slot kostede dyre point for Liverpool i lørdagens kamp mod Chelsea. Læs mere her.


















