Afsløring: Superstjerne til lægetjek i United i dag
Manchester United er tæt på at lande en af sommerens største handler.
Efter intense forhandlinger og et forbedret bud er klubben nu enig med Brentford om et køb af Bryan Mbeumo.
Ifølge David Ornstein fra The Athletic betaler United 560 millioner kroner up-front, hvor der er yderligere 52 millioner kroner i bonusser.
Dermed kan den samlede pris løbe op i svimlende 612 millioner kroner, hvilket vil blive betalt i fire rater.
Dette tredje og afgørende bud overstiger de 556 millioner kroner, United tidligere betalte for Matheus Cunha.
Den 25-årige camerouner, der har imponerede med 20 mål og otte oplæg i den forgangne sæson, forventes nu at skifte til Old Trafford, når de sidste formelle detaljer er faldet på plads.
Lægetjek og lang kontrakt på plads i United
Fabrizio Romano bekræfter, at Bryan Mbeumos lægetjek er booket til i dag.
– Mbeumo er klar til at tage de vigtigste formelle skridt som Manchester United-spiller, og han vil underskrive en kontrakt frem til juni 2030 med en option på yderligere et år (til 2031).
Handlen er ifølge planen på plads inden Uniteds pre-season tur til USA næste tirsdag.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER















