AFSLØRING: Storklub klar med 597 millioner for Liverpool-stjerne
Er Liverpool på vej til at begå et markant salg af en nøglespiller?
Luis Diaz’ fremtid på Anfield er i hvert fald fortsat et af sommerens mest omtalte emner på transfermarkedet.
Den 28-årige colombianer har haft en solid sæson, men med Florian Wirtz’ ankomst og rygter om en utilstrækkelig løn, virker et skifte ikke usandsynligt.
Diaz har angiveligt et ønske om at skifte til FC Barcelona, men det er Bayern München, der nu presser hårdest på for hans signatur.
Ifølge Fabrizio Romano fastholder Diaz sin plan om at forlade Liverpool i det igangværende transfervindue.
Den tyske mesterklub har allerede afgivet et bud på omkring 504 millioner kroner, men dette blev prompte afvist af Liverpool, som fastholder et prisskilt på 750 millioner kroner.
Selvom Liverpool offentligt har udtalt, at de ingen planer har om at sælge, forventes Bayern at vende tilbage med et forbedret tilbud senere i dag.
Det rapporterer transferjournalisten Sacha Tavolieri således fredag formiddag.
Vincent Kompany og Bayern München skulle være klar med 597 millioner, hvor de 75 af dem er bonusordninger.
Bundesliga-giganterne jagter en ny venstrekant, da de har sendt Leroy Sané til Galatasaray. Nu ligner det efterhånden, at de nærmer sig en aftale med Liverpool.
Tidligere har Nico Williams, Leandro Trossard og Gabriel Martinelli været på ønskelisten hos storklubben fra Allianz Arena.
Nu er det kommet frem, at Liverpool er klar til at byde 1,3 milliarder for en kæmpe stjerne.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER
















