Afsløring: Postecoglou-fyring koster dyrt
Ange Postecoglou kan se frem til en fornuftig kompensation, hvis han bliver fyret hos Tottenham.
Sådan lyder meldingen nu fra The Telegraph.
Den australske cheftræner har to år tilbage af sin kontrakt med Spurs, og det var oprindeligt meningen, at samarbejdet først skulle ophøre i 2027, da aftalen blev indgået i 2023.
Men fodboldverdenen ændrer sig, og Tottenham er netop sluppet ud af en skuffende sæson, hvor klubben endte som nummer 17 i Premier League. I Europa League var der langt bedre vibrationer, og her sørgede australieren for det første trofæ i 17 år for klubben.
Med triumfen in mente kunne Postecoglou se frem til at indkassere 17,5 millioner kroner i egen lomme.
Og det er det dobbelte beløb – altså 35 millioner kroner – som Postecoglou, ifølge The Telegraph, kan se frem til at modtage, hvis han bliver fyret før tid.
Det forlyder, at han allerede nu er vendt tilbage fra sin sommerferie, og at han inden længe vil deltage i et møde med klubbens ledelse for at finde ud af, om parterne også i den kommende sæson har et aktivt samarbejde.
















