Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløring: På vej til Liverpool - nu vil United stjæle stjerne

Af Alexander Walther Petersen
27.05.2025 Kl. 08:31

Manchester United har i store træk haft en sæson direkte til glemmebogen.

Den engelske storklub var snublende tæt på at redde sæsonen med en Europa League-titel, der ville give adgang til Champions League i næste sæson, men sådan skulle det ikke gå.

Til gengæld må klubben fra Old Trafford stå tilbage med en bittersød smag i munden, da Rúben Amorim & kompagni har leveret det dårligste pointgennemsnit i klubbens mangeårige historie.

Flere spillere har underpræsteret for United – og Rasmus Højlund er én af dem.

Den danske angribers sæson har været en turbulent affære. Højlund har nemlig haft umanerligt svært ved at finde sin målform i Premier League, hvorfor han blot har scoret fire gange i den netop overståede sæson.

En bemærkelsesværdig måltørke, der strakte sig over 99 dage, var et tydeligt tegn på hans vanskeligheder.

Selvom han formåede at bryde denne negative stime og også har scoret for det danske landshold i samme periode, har hans bidrag i ligaen været under det forventede for en spiller i hans prisklasse.

Derfor skal klubben fra den røde del af Manchester på markedet efter en ny angriber denne sommer. Ifølge CaughtOffside kan United ende med at snuppe én af de mest varme frontløbere i Europa, der også er på blokken i Liverpool, Chelsea og Arsenal.

Det drejer sig om 22-årige Hugo Ekitike fra Eintracht Frankfurt.

Den franske U21-landsholdsspiller har været en dominerende faktor for Bundesliga-klubben, hvor det blev til 22 mål og 12 assists for den afslutningskompetente angriber.

Hugo Ekitike forventes at koste i omegnen af 750 millioner kroner, hvilket ikke ser ud til at skræmme de engelske storklubber.

Nu går transferjagten ind på den tidligere Vejle-spiller, der ifølge CaughtOffside kan ende på Old Trafford i stedet for Anfield.

Samtidigt er det kommet frem, at der var børn blandt de tilskadekomne mandag aften, da en forfærdelig personpåkørsel fandt sted i Liverpools bymidte.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce