Afsløring: Forsøgte at snuppe Mika Biereth
Mika Biereth blev for nylig udtaget til det danske A-landshold, som senere på måneden skal i aktion mod Portugal i to kvartfinaler i Nations League.
Den danske angriber har fundet formen for AS Monaco i denne sæson, og det var derfor helt uundgåeligt, at den 22-årige Mika Biereth ville finde vej til det danske A-landshold, der nu er under Brian Riemers ledelse.
LÆS OGSÅ: Helt vildt: Liverpool har fem stjerner på ønskelisten
Med ti mål i otte kampe, har Mika Biereth skabt sig et stort navn i den franske Ligue 1, hvor han blandt andet føjede Zlatan Ibrahimovic fra den daværende rekord.
Mika Biereth er i stand til at repræsentere hele fire landshold i form af Danmark, Bosnien, Tyskland og England på grund af sin dansk-tyske far, en bosnisk mor og det faktum, at han blev født i den engelske hovedstad, London, i 2003.
Nu afslører den tyske landstræner Julian Nagelsmann, at han gerne ville have kapret den brandvarme Monaco-angriber, der dog ifølge Brian Riemer ikke er førstevalg i angrebet på det danske A-landshold. Det er Rasmus Højlund nemlig stadigvæk.
– Jeg talte med ham for at se, om han kunne spille for os. Han har et dansk og et britisk pas, og han var 21 år sidste gang, han repræsenterede Danmark (for U21-landsholdet, red.).
– Derfor var det ikke juridisk lovligt, at han kunne stille op for Tyskland, fortalte Julian Nagelsmann torsdag ifølge FlashScore, efter at han havde udtaget sin trup til kvartfinalerne mod Italien.



















