Afsløring: De har været ramt af flest VAR-fejl
VAR-fejl i Premier League har fyldt meget i denne sæson, selvom antallet er faldet siden samme tidspunkt sidste sæson.
Det er ESPN, der kan fortælle om VAR-fejlene i Premier League. Samtidig kan mediet også afsløre, hvilke hold der har været hårdest ramt af dem.
Liverpool har haft hele fire fejlagtige VAR-kendelser, som er gået mod dem.
Både Brighton og Wolverhampton har været udsat for, at tre fejl fra videoteknologien er gået mod dem.
Arsenal har derimod haft to fejldomme fra VAR mod sig. The Gunners har dog omvendt også oplevet, at to fejlkendelser fra VAR er gået med holdet. Derfor går London-mandskabet i nul på den front.
Også Manchester United har oplevet, at to fejldomme hos VAR er gået med klubben.
Det er dog Aston Villa, der har været heldigst med VAR. Tre gange er en fejlkendelse gået i Birmingham-klubbens favør.
Ifølge ESPN har de 20 fejlkendelser fra VAR, som der har været i denne sæson, været 17 missede indgreb, to forkert omgjorte beslutninger og en situation, hvor VAR fejlagtigt afviste en omgørelse ved skærmen på banen.