Afsløring: Darwin Núñez siger 'ja' til storklub
Darwin Núñez er færdig hos de engelske mestre fra Liverpool.
Sådan skriver flere større medier fra den engelske presse, der sender den rekorddyre angribere væk fra Anfield denne sommer.
Karrieren i Merseyside-klubben ser i hvert fald ud til at lakke mod enden, da den 25-årige uruguayaner har haft svært ved at blive den gedigne målscorer, som The Reds havde håbet på.
Siden sin ankomst i 2022 for over 600 millioner kroner har Núñez, ofte kaldet “blenderen uden låg” grundet sin uskarphed, kæmpet med at finde sin form.
I denne Premier League-sæson er det således blevet til fem mål og tre assists, hvilket er langt under forventningerne til en angriber i en topklub af Liverpools karat.
Klubben fra Beatles-byen er derfor klar til at sælge Núñez for et reduceret beløb.
Ifølge SportWitness har Napoli ført kapløbet om angriberens signatur, da den italienske storklub mangler en angriber efter et forventet sommersalg af Victor Osimhen, mens også klubber fra Mellemøsten har udvist behørig interesse.
Nu skulle det dog være La Liga-klubben Atlético Madrid, der har overhalet Serie A-klubben inden om.
Ifølge mediet Cadena SER har Darwin Núñez allerede været i dialog med Atletico Madrid-bossen Diego Simeone, der skulle være klar til at hente bringe spydspidsen til den spanske hovedstad.
Her forlyder det, at udskældte Núñez har sagt ‘ja’ til et skifte, hvorfor det næste skridt bliver at finde en passende overgangssum for angriberen.
Samtidigt forlyder det, at Real Madrid vil hente en Liverpool-stjerne.














