Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afsløret: Man Utd tilbød Bale flere penge end Real Madrid

16.11.2014 Kl. 13:36
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Bale blev den dyreste spiller nogensinde, da Real Madrid købte ham for 86.3 millioner pund i september 2013 og kvitterede ved at score det afgørende mål i Champions League-finalen, da Carlo Ancelottis mænd løftede deres længe eftertragtede 'La Decima' – klubbens tiende europæiske mesterskabstitel.

United var også parat til at smadre verdensrekorden – som indtil da tilhørte Cristiano Ronaldos 80 millioner pund-skifte fra Old Trafford til Bernabeu i 2009. 

Men Bale var fast besluttet på at fuldende sit drømmeskifte til Madrid, selvom Barcelona også var interesseret. 

I et interview med AS, har Bale-agenten Jonathan Barnett afsløret, at hans klient kunne have tjent flere penge ved at være skiftet til Manchester United.

– Det var en af de største, hvis ikke den største transfer nogensinde, sagde Barnett.

– Og for at fuldende det, var det en stor ære for mig, fordi jeg mødte Gareth som meget ung, og jeg var i stand til at hjælpe ham med at gøre drømmen til virkelighed.

– Han har altid ønsket at spille for Madrid. Han kunne have være taget til United eller andre klubber, men han ønskede kun at spille for Madrid.

Adspurgt om Manchester United tilbød flere penge end Real Madrid, svarede han:

– Ikke meget mere, men mere.

– Jeg ved, at på et tidspunkt var også Barcelona interesseret i ham, men han sagde, at der ville han ikke hen. Der var ellers to agenter, der ringede til mig.

 

Annonce