Afsløret: Liverpool tæt på at hente tidl. City-stjerne
Liverpool kan være på vej til at købe en tidligere Manchester City-stjerne.
Den melding kommer fra Anfield Watch.
Darwin Núñez ser med stor sandsynlighed ud til at forlade Liverpool denne sommer.
Den 25-årige uruguayanske angriber har haft nogle tumultariske sæsoner i Merseyside-klubben, siden han kom til klubben i 2022.
I den nuværende sæson har han blot scoret 7 mål i 44 kampe, hvorfor spydspidsen langt fra blev den målsluger, som de nybagte engelske mestre havde håbet på.
Flere klubber viser interesse, herunder fra Saudi Arabien, hvor Al-Hilal tidligere har været nævnt. Et skifte kan potentielt give Núñez en ny start efter en periode, hvor han ikke har fundet den forventede stabilitet i Liverpool-angrebet.
Med et snarligt exit til Núñez, mens også angriberkollegaen Diogo Jota kan blive solgt, skal Premier League-duksene have fat i en ny angriber.
Her har Eintracht Frankfurts franske angriber i form af Hugo Ekitike været nævnt i flere ombæringer, men ifølge Anfield Watchs oplysninger, er Julian Álvarez fra Atletico Madrid nu også en mulighed.
Den argentinske offensivspiller vil passe godt ind på Arne Slots mandskab, hvor den forhenværende City-stjerne kan spille på flere positioner. Herunder på den centrale midtbane, på 10’er-positionen og på de tre pladser i angrebet.
Klubben fra Beatles-byen har fulgt den 25-årige landsholdsspiller længe, men til sommer kan det endelig blive en realitet, at Álvarez rykker til Anfield.






