Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Afslører Eriksen sine fremtidsplaner her?

Af Morten Jørgensen
23.10.2024 Kl. 21:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Christian Eriksen har kontraktudløb hos Manchester United efter denne sæson, og hvad skal der så ske?

Det blev den danske landsholdsspiller spurgt ind til på onsdagens pressemøde forud for Europa League-kampen mod Fenerbahce.

Forventede startopstillinger: Fenerbahce – Manchester United

Og Eriksen var ganske åben i sit svar til den fremmødte presse, hvor han i den grad åbnede døren for, hvad der kan komme til at ske.

– Hvis der kommer et tilbud fra Manchester United, når sommeren rammer, vil jeg tage det meget alvorligt, sagde Eriksen ifølge Alex Crook

Eriksen er dog også klar over, at det ikke er op til ham selv alene, om han kan fortsætte i klubben. 

– Det er ikke op til mig, når min kontrakt udløber. Det er op til klubben. Jeg har virkelig nydt min tid her, og det gør jeg stadig. Når sommeren kommer, må vi se, sagde danskeren ifølge Laurie Whitwell.

Eriksen kom til Manchester United på en fri transfer i sommeren 2022. Sidenhen har han spillet 81 kampe for klubben. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce