Afslører: Chokerende sandhed bag Postecoglou-fyringen kommer frem
I slutningen af den forgangne sæson blev Ange Postecoglou afskediget som manager i Tottenham.
I stedet har danske Thomas Frank overtaget roret hos klubben fra det nordlige London.
Den danske cheftræner overpræsterede i Brentford, og klubbens fanbase er derfor spændt på at se, hvad det kan blive til i Spurs, der endte på en skuffende 17.-plads i den seneste Premier League-sæson.
Australske Postecoglou blev den første manager siden Juande Ramos i 2008 til at løfte et trofæ med Tottenham, da det lykkedes ham at vinde Europa League.
Ikke desto mindre valgte klubbens bestyrelsesformand, Daniel Levy, at afslutte samarbejdet før tid, og i et interview med The Overlap sætter han nu ord på, hvorfor opholdet ikke kunne fortsætte.
– Hvem traf beslutningen om Thomas i sidste ende? Og hvem træffer beslutningen om Ange, hvordan kommer det i stand, spørger Gary Neville gæsten Daniel Levy.
– I sidste ende påhviler beslutningen mig. Det ansvar er mit. Men det er også en kollektiv beslutning.
– Jeg tænkte, at vi var nødt til at forklare, du ved … Ange havde netop sikret os et trofæ, et europæisk trofæ, som er i høj kurs, for evigt vil være en del af vores historie, og alligevel beder vi ham om at gå.
– Men vi må ikke glemme, at vi sluttede som nummer 17 i ligaen.
– Vi tabte 22 Premier League-kampe, og det er umuligt for Tottenham at befinde sig i en sådan position, så vi var nødt til at fjerne følelserne og kigge på data for at beslutte os for, hvad vi skulle gøre.
– Ingen kan lide at fortælle andre, at de vil miste deres job, men sådan er fodboldverdenen.
– Man er der for at vinde. Og ja, vi vandt et europæisk trofæ, og det var fantastisk, men vi skal vinde i alle turneringer, og Premier League afslørede det hele, siger Levy i interviewet.
Samtidig er det nu kommet frem, hvem Manchester United henter efter Benjamin Sesko. Læs mere her.


















